Hvad er et rykkergebyr?

Har du været for lang tid om at betale en regning, har du sikkert lagt mærke til, at der bliver lagt et rykkergebyr på, når du får en rykker. Rykkergebyret er typisk på 100 kroner, første gang du får en rykker. Det skyldes, at gebyret er fastsat i renteloven. Hvis du får en rykker mere, vil der typisk blive lagt yderligere 100 kroner på. 

Begrebet rykkergebyr er altså ikke så svært at forstå i sig selv, men det kan være mere kompliceret for dig at forstå reglerne bag gebyret. Hvis du gerne vil læse mere om dem, kan du for eksempel gøre det i inkassofirmaet Debtias online ordbog. De har skabt en ordbog over alle de mest almindelig ord i forbindelse med regninger og inkasso. Der indgår rykkergebyr selvfølgelig. De kommer ikke bare ind på, hvad selve ordet betyder, men kommer også med en grundig beskrivelse af, hvordan reglerne er.

Hvis du føler, at du har betalt for meget i rykkergebyr, kan det derfor være rart for dig at tjekke deres ordbog for at være sikker. 

Hvad er reglerne for rykkergebyrer? 

Som nævnt er der regler for, hvor store rykkergebyrer må være. Det er på 100 kroner. Hver rykker må have et gebyr på 100 kroner, og der må sendes tre rykkere. Det betyder, at du kan komme til at skylde 300 kroner mere væk, end du havde egentlig skyldte. 

Det skal dog nævnes, at der er en undtagelse til reglen. Hvis rykkeren kommer fra en offentlig myndighed, må rykkergebyret nemlig være på 250 kroner. Dermed kan du altså komme til at betale en del flere penge i rykkergebyr, hvis du skylder en offentlig myndighed penge. 

I princippet må en kreditor pålægge et rykkergebyr på den første rykker, som vedkommende sender. Typisk vil vedkommende dog bruge den første rykker til at minde dig om at betale. Gør du det, vil du ikke komme til at betale et rykkergebyr.