Giv det slidte trægulv en chance til med en grundig gulvafslibning

14 August 2019 Astrid Pedersen

editorial

Et slidt og skrammet trægulv er sjældent hverken kønt at kigge på eller behageligt at betræde. Når et trægulv bliver udsat for mange års slid i kombination med manglende vedligeholdelse, vil overfladen med tiden blive grålig og matte. Dette skyldes dels udtørring af fibrene i træværkets overflade, dels nedtrampet støv og snavs, som har gode muligheder for at indlejre sig i disse.

Et slidt trægulv vil endvidere få en øget tendens til dannelse af splinter, som kan sætte sig i fødderne, eller rive strømper og sokker itu. Dette er ikke videre hensigtsmæssigt, hvis der er tale om et trægulv i et privat hjem, hvor man gerne vil kunne gå rundt uden sko på. Og derfor vælger mange boligejere at udskifte gulvet, blot det viser disse overfladiske tegn på slitage.

For mange børnefamilier er det mere tillokkende med et klik parket gulv i syntetisk laminat, som ligner træ, men som ikke kræver samme pleje og vedligehold, og som samtidig ikke nær så nemt bliver ridset, skrammet og splintret. Men det er faktisk synd at skrotte det originale trægulv blot fordi det har et par skønhedspletter. Disse sidder nemlig fortrinsvis i træværkets overflade, og vil kunne fjernes ved en grundig og effektiv gulvafslibning.

Få has på den grimme overflade med en professionel gulvafslibning

Hvis du er træt af at se på dit slidte trægulv med alle dets pletter, skrammer, ridser og misfarvninger, kan du med fordel booke din lokale gulvmand med henblik på en gulvafslibning. Ved en gulvafslibning fjernes på skånsom og effektiv vis alle tegn på overfladisk slitage, her under plamager fra solfalming, pletter og skjolder fra spildte væsker, og den kedelige, grå film af nedtrådt støv, som giver gulvet dets trætte udseende. Når gulvet først er slebet, vil det atter fremstå ensartet i overfladen – og med den rette efterbehandling vil du kunne have glæde af dit gulv i mange år fremover. Læs mere på gulvkanonen.dk

More articles