Gulvafslibning og pjank og pjat på gulvet

Et gulv er jo til for at blive brugt.

Det giver jo sig selv, og intet hjem uden et gulv, og et trægulv giver bare et helt specielt indtryk i ens bolig, om man så vælger det i et enkelt lokale, et par stykker eller hele boligen.

Man ser endda også steder, hvor trægulvet afløses af et andet underlag, for den slags kan også lade sig gøre.

Og derfor er det da også klart, hvis man bliver lidt øm omkring ens gulv, fordi man elsker at se dets udseender, og man måske har fået brugt en del penge på at få det lagt for ikke at sige mandetimer eller betalt folk for at lægge det.

Ligefrem ønsker man, at gulvet altid skal se ud, som det gør, når det lige bliver lagt.

Dog kan man kun gøre så meget for, at gulvet holder sig pænt, også selvom man husker jævnligt at støvsuge og vaske gulvet.

Hvis man i så fald er en stor familie, hvor man bor mange under samme tag, og man har børn, som leger nede på gulvet og husdyr, der render henover gulvet med skarpe kløer, så kan det hurtigt komme til at sætte sig sine spor, så man bliver nødt til at få et flot gulv frem igen ved at slibe det ned.

Der er dog en hårfin grænse mellem at være skødesløs med ens gulv og så være så øm omkring det, at stort set ingen får lov til at betræde det, medmindre det sker med sokker på og i listende tempo.

Man skal jo ikke give børnene lov til at tegne på gulvet, man skal huske at klippe dyrenes negle, og de voksne skal nok ikke øve stepdans på gulvet eller valse omkring og hoppe med højhælede sko på.

Kunne du tænke dig at blive klogere på noget andet arbejde omkring gulvafslibning, så skal du blot fortsætte her.