Man skal tilnærme sig en alkoholiker med forsigtighed

17 July 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Sidder I nogle gange og snakker om, hvordan hvert medlem af jeres vennegruppe bliver en speciel og nogle gange anderledes type, når de bliver fulde?

Nogle bliver kærlige, andre bliver voldelige, nogle stædige, nogle rørstrømske – og nogle gange sker flere stadier over samme fuldskabsperiode, mens man kan være i samme stadie flere gange.

Som venner kan man acceptere dette indenfor en vis grænse, fordi man er voksne og ansvarsfulde og tager ansvar for ens handlinger og helst siger undskyld for ens handling dagen efter, har moralske tømmermænd udover de sædvanlige – eller måske endda skal betale en bøde.

Sådan foregår mange danske drukture.

Men for nogle stopper den bytur aldrig, så alkoholisme kommer med hjem, og man ender som alkoholiker, og sådan en type af alkoholiker kan gennemgå endnu flere stadier af følelsesregisteret udover dem, vi lige nævnte.

Man kan ende i selvmedlidenhed, glæde, sorg, opgivenhed, rastløshed, overstadig og videre.

Ofte drikker alkoholikerne for at opleve disse følelser, andre gange drikker de for at slippe for andre ting i hverdagen.

Når omgivelserne så ikke er fulde, kan det blive svært at omgås en alkoholiker, specielt hvis det er en ven, hvor man ser på, mens tilværelsen smuldrer mellem fingrene på dem, fordi de tror, de kan opføre sig til dagligt, som de ellers gjorde i weekenderne, hvor det er mere kutymen at tillade sig at drikke – ikke at møde fuld på arbejdet.

Specielt svært bliver det for børnene, der ikke kan lide at se deres forældre være så radikalt anderledes, end de plejer at være, og det bliver svært for børnene at kategorisere de voksne, hvis de veksler mellem glæde, voldelighed, sorg og så videre.

Børnene trækker sig tilbage og distancerer sig fra forældrene, og dette kan så resultere i endnu mere druk fra alkoholikerens side.

Derfor er det svært at være blandt folk, der drikker for meget og vide, hvordan man skal gebærde sig omkring dem.

More articles