Opdag din by som aarhusianer

05 January 2022 Emilie Jacobsen

editorial

Selvom du har boet i Aarhus i mange år, er det langt fra sikkert, at du har set alle byens seværdigheder. Når du har din dagligdag i en by, vil du jo som regel ende med at tage de samme faste ruter. Du tager på arbejde eller i skole, køber ind, tager hjem, tager på de samme cafeer og restauranter, når du skal mødes med dine venner. Derfor kan det være sjovt for dig, at du prøver at være turist i din egen by. Der kan du komme til at opleve nogle af de aktiviteter i Århus, som du måske ikke gør til hverdag. 

Først og fremmest kan det være spændende for dig at tage på Science Museerne. Det er en samling af museer, der alle har med naturvidenskab at gøre. Det er Botanisk Have, Steno Museet, der ligger ved universitetet, og Ole Rømer Observatoriet. Der altså masser af muligheder for dig for at fordybe dig i naturvidenskab på den ene eller anden måde. På en god solskinsdag er det for eksempel hyggeligt at gå igennem Botanisk Have, mens en regnvejrsdag er perfekt til at besøge Steno Museet. 

image

Se på stjerner både på Steno Museet og observatoriet

Hvis du er vild med at se på stjerner, er det også Steno Museet, du skal besøge. Der kan du se på stjerner i deres planetarium. De har forskellige forestillinger og foredrag, der handler om stjernerne, hvilket giver dig mulighed for at fordybe dig i emnet. Derefter kan du udforske nogle af deres andre udstillinger, der for eksempel handler om kroppen, dyr og planter. 

Hvis du har mulighed for det, bør du også tage ud på Ole Rømer Observatoriet og se på stjerner gennem deres teleskop. Det er en helt særlig oplevelse at stå og se på stjernehimlen gennem deres store teleskop, der virkelig giver dig mulighed for at nærstudere himlen. 

More articles