Udfold dine kreative evner i eget hobbyrum

Drømmer du om a kunne udfolde dine fritids interesser i fuldt flor gennem daglig fordybelse i uforstyrret enrum? Så bør du overveje at få dig et hobbyrum. Med et hobbyrum kan du i fred og ro, og langt fra dagligdagens distraktioner, sy, male, tegne eller spille musik lige så ofte du lyster. Og det inden for hjemmets fire trygge vægge.

Hvordan skaber jeg et lækkert hobbyrum?

Et hobbyrum skal matche dine fritids interesser – og derfor bør du indrette rummet derefter. Visse typer hobbyrum er nemmere at indrette end andre. Så er der de hobbyrum som kræver lidt ekstra arbejde. Og endelig er der hobbyrum som nærmere er værksteder hvorfor der skal anvendes lidt ekstra tid og ressourcer på at bygge dem op.

Skal du blot bruge et rum hvor du kan have din symaskine stående og nogle hylder med materialer behøver du ikke at gøre det store ud af indretningen. Her kan du med fordel vælge et af ungernes aflagte værelser til formålet. Så længe belysningen er god og du har plads til såvel udstyr som stof, tråd, kantbånd og lignende vil din systue ikke kræve det helt store.

Det samme gør sig gældende hvis du drømmer om et atelier hvor du i ro og mag kan fordybe dig i tegning eller maling med akvarel. Du skal dog være opmærksom på at du, såfremt du ønsker at benytte olie maling og dertil hørende kemikalier til rensning af pensler, bør indrette dit hobbyrum i et værelse som kan udluftes jævnligt og grundigt. Ellers risikerer du at blive syg af at indånde diverse giftige dampe.

Hvis dit hobbyrum skal bruges til musikalsk udfoldelse bør du sørge for såvel behørig lydisolering som akustisk dæmpning af rummets vægge. På den måde kan både du selv og husets øvrige beboere holde til den daglige øvning.

Læs mere om indretning på husblog.dk

No Comments

Leave a Comment